Sunday, November 24, 2013

USA er nu min hverdag

Her for nylig fik jeg en email om at nu kunne jeg altså bestemme hvilken dato jeg helst vil rejse hjem på. Jeg var på vej til min Generals' Period og gik nærmest i stå. Har jeg virkelig allerede været her længe nok til, at YFU kan bestille mine flybilletter hjem? Jeg har lige bestilt mine billetter til Hawaii, og den tur synes jeg er om ret så langt tid. Jeg kunne vælge mellem d. 17. og d. 26. juni, og valgte d. 26. fordi min skole ikke har sidste skoledag før d. 18. og jeg synes liiige jeg skulle have min sidste dag i skole. Så lad os håbe, at det er muligt, at jeg kan få den dag, fordi Susie sagde, at hun havde hørt, at de gerne ville sende dem, der kom her tidligt hjem tidligt, sååå.
Den officielle svømmesæson er startet og jeg kommer hjem super smadret hver dag. Jeg kunne godt tænke mig at se hvad jeg vejer, for at se om jeg har taget på eller ej, men er super bange for, at jeg ikke bliver glad for resultatet, selvom jeg stadig kan passe mit tøj! Og jeg kan stadig passe mine badedragter, som jo var super små, så. :-)
I starten af sidste uge havde jeg lidt problemer med skulderen, og gik lidt i panik, fordi jeg var bange for, at jeg var ved at få en overbelastningsskade, vi havde svømmet 3000 m. på tid dagen før (kan stadig ikke helt finde ud af om de 40 min. gik hurtigt eller hvad, men hvor var jeg svimmel bagefter, 120 baner! uden stop! siger det bare) og min skulder gjorde ondt hver gang jeg svømmede andet end bryst, og bare løftede armen, så jeg svømmede brystsvømning og svømmede kick (ben, uden arme) et par dage, og jeg kan nu mærke, at min skulder bare var utrolig øm. Susie og jeg skal hen og have massage (ja, far, massage) om en uge, så jeg kan få løsnet op i min nakke. Træning i går var virkelig fedt. Selvom det var super hårdt, var det også rigtig rart! Vi havde en masse sprint og en masse ryg, fri og bryst, fordi min træner ville se hvem hun skulle sætte til at svømme hvad, og fordi jeg gerne vil svømme bryst til stævner, gav jeg den hele armen! Det var super fedt at have den der konkurrence følelse tilbage. :-)

Thanksgiving næste uge! og så er der mit første stævne i USA ugen efter. Weee. :-D

No comments:

Post a Comment